Mit liv med Gud

Mit liv med Gud har været noget af en rejse. Med mange op og nedture, tider hvor jeg følte Gud ikke kunne være tættere på mig, og tider hvor jeg følte mig forladt og en smule fortabt. Det har mange gange været en kamp at holde mig i troen. ´Hele mit liv har jeg været kristen, lige siden jeg begyndte at tale begyndte jeg ligeså at stille spørgsmål om Gud. Min mor, der ikke viste hvor eller hvordan jeg havde hørt om Gud fra, vidste ikke hvad hun skulle svare. På den måde blev hun lidt presset ud i at undersøge det så hun kunne give nogle svar, og også lidt fordi hun selv var nysgerrig om hvad alt det der Gud halløj var. Det førte så til at hun kom til tro, og begyndte at gå i kirke om søndagen osv.
 Da jeg startede på efterskole kom jeg langt væk fra min tro, så langt væk jeg faktisk ikke ville sige jeg var kristen mere. Det var især fordi alle de andre ikke var kristne, og jeg var bange for at de ville se ned på mig for at være det. Det var egentlig først på mit 2. år på efterskole, da jeg gik på Djurslands efterskole, at jeg virkelig begyndte at interessere mig for kristendommen, og det at læse i biblen til cellegruppe. Selve det at man var da helt normal hvis man var kristen, gjorde også at jeg ikke følte mig anderledes ved at sige det og stå ved det. Selvom det måske ikke var sammen med nogle af mine kristne venner. Noget af det jeg håber og tror på at opnå i år på front, er at komme tættere på Jesus, og virkelig føle at han er i mit hjerte.
man kan sige at jeg vil; walk in the dust of my rabi.