Ung og kristen?

For det meste når man snakker om unge i Danmark, handler det om hvor meget de drikker, ryger eller noget i den stil. Det kan derfor være ret problematisk for mange, at være både ung og kristen. For hvordan er det lige man skal opføre sig? Skal man vise et godt eksempel for andre ikke-kristne? Eller kan man bare gå til fester, drikke sig fuld? Jeg mener personligt ikke man skal føle sig forpligtet til at vise et godt eksempel, især ikke hvis man føler det er en udfording for en at indrømme man er kristen. Det kan godt være ret svært, da det jo altid er nemmere at sige det alle andre siger, og mene det alle andre mener. Man kan næsten sige man melder sig lidt ud af fællesskabet - indrømmer man er anderledes. Tværtimod mener jeg så heller ikke man skal leve et slags dobbelt-liv. Man skal lidt prøve at finde en balance, som passer til en selv. Det kan jo være meget forskelligt fra person til person.
Til de unge der føler sådan, vil jeg gerne lige give et godt råd. Prøv bare at være dig selv, også selvom det indebærer at være anderledes. For mange vil faktisk respektere dig for det, ikke alle vil, men mange. Du kan også begynde (hvis du ikke allerede gør) at komme i en celle-gruppe, hvor man kan tale åbent om sin tro med andre kristne. En god ting ville selvfølgelig altid være at bede for det, at Gud vil styrke dig til ikke bare at følge strømmen fordi det er nemmere, men at stå fast fordi det er rigtigt.

Håber ihvertfald, at hvis det her er noget du kæmper med, at du må finde ud af hvad der er rigtigt for dig, og ikke miste troen.

Må Gud være med dig.